Christina Tegllund
Kreativitet skaber muligheder - beslutninger afgør, om de holder.
Kreativ og strategisk konsulent
Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem kreativ udvikling, strategi og handling og hjælper organisationer og brands med at skabe overblik, træffe kloge valg tidligt og sikre, at komplekse processer hænger sammen hele vejen.
Jeg arbejder både strategisk og tæt på processerne, men mit klare styrkeområde ligger i det strategiske overblik og i at sikre, at beslutninger træffes på et kvalificeret grundlag.
Min faglighed er forankret i en kreativ uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium og mere end 20 års erfaring fra brandarbejde, marketing, events, kultur og musik. Jeg forstår kreative processer indefra og kombinerer det med en stærk strukturel og analytisk tilgang, som gør mig i stand til at se sammenhænge – og identificere udfordringer, før de udvikler sig senere i forløbet.
Jeg bliver ofte trukket ind tidligt i processer, hvor retning, rammer og prioriteringer skal afklares. Ikke for at overtage, men for at kvalificere beslutninger og skabe et solidt fundament, så idéer kan realiseres uden unødige omveje, konflikter eller brandslukning.
Det bidrager jeg med
- Kreativ og strategisk sparring i de tidlige faser
- Overblik i komplekse samarbejder og tværgående processer
- Identifikation af potentielle udfordringer, før de opstår
- Oversættelse mellem idéer, beslutninger og praktisk handling
- Tydelighed, struktur og ansvarlighed i samarbejdet
Opgavetyper
Jeg indgår i forløb med mange interessenter, høje ambitioner og behov for at skabe overblik, fælles retning og sammenhæng på tværs af fagligheder og organisationer.
For eksempel:
- kampagneproduktioner og kreative samarbejder i krydsfeltet mellem idé, indhold og eksekvering
- udvikling og realisering af både større og mindre events
- kreative brandkoncepter og aktiveringer, hvor fortælling, format og oplevelse skal hænge sammen
- kulturelle produktioner og eksekveringer med mange aktører og komplekse rammer
Jeg har blandt andet arbejdet med disse opgavetyper for:
- hummel og JAM (kampagneproduktioner)
- BESTSELLER og FC København (events)
- Dynaudio og Rynkeby (brandkoncepter og aktiveringer)
- Copenhagen Jazzfestival (kulturelle produktioner)
Eksemplerne er netop eksempler. Jeg arbejder på tværs af brancher og formater, og fællesnævneren er ikke typen af projekt, men behovet for overblik, refleksion og et erfarent blik på helheden.
Arbejdsform
Jeg arbejder med tydelige rammer, klare beslutningsveje og en forventningsafstemning fra start. Det skaber ro i komplekse forløb og giver plads til, at både ambitioner og kvalitet kan realiseres. Jeg indgår ofte i samarbejder, hvor mange fagligheder mødes, og hvor tempoet er højt. Her bidrager jeg med overblik, struktur og evnen til at skabe fremdrift - uden at miste det kreative sigte.
For mig hænger kvalitet og samarbejdskultur tæt sammen. De bedste resultater opstår, når der er gensidig respekt, klar kommunikation og et fælles fokus på opgaven frem for positioner. Som selvstændig arbejder jeg projektbaseret i afgrænsede forløb eller etaper, hvor der er brug for et erfarent blik, tydelig retning og ansvarlig fremdrift.
Samarbejde & kontakt
Jeg er altid åben for nye samarbejder.
Hvis du står med et projekt, en idé eller en udfordring hvor der er brug for overblik, retning eller kvalificerede beslutninger, er du meget velkommen til at tage fat i mig.
Jeg tager gerne en uforpligtende samtale for at afklare, om der er et match – fagligt såvel som menneskeligt.

Kontakt:
hello@christinategllund.dk
+45 20 82 79 48
LinkedIn